Hvordan finder jeg min drømmeuddannelse?

Der er meget at vælge mellem, så det er ikke altid let at beslutte, hvad netop din drømmeuddannelse er. Her er nyttige guides til de offentlige uddannelser og links til en række godkendte uddannelsessteder.

Hvis du er medlem af Forsikringsforbundet, så kan du ganske gratis få en karriere- eller uddannelsessamtale, som kan hjælpe dig i valget af din uddannelsesvej.

Det kan være en udfordring at finde lige netop den uddannelse – eller de enkeltmoduler eller kurser – som passer med dine ønsker og karrieremål. Du kan få støtte fra Uddannelsespuljen til anerkendte offentlige og private uddannelsestilbud, herunder uddannelser som giver ECTS-point.

Offentlige uddannelser

Der findes en række gode guides til de offentlige uddannelsestilbud. Vi anbefaler at du gennemgår dem, før du vælger uddannelse. Du finder alle udbudte efter-/videreuddannelse for voksne her:

Læs mere om offentlige uddannelser og certificeringer her

Læs også kompetencetillægget fra Forsikring 2020-4, som du finder her.

BestBrains Academy

Styrk din professionelle profil med en SAFe® certificering.
Se her de godkendte certificeringer, som kan søges via Uddannelsespuljen.

Andre uddannelser, kurser og certificeringer

Du kan søge støtte til en lang række anerkendte uddannelser, blandt andet fra følgende udbydere:

Det kan du søge til

Du kan søge til alle typer uddannelser, der giver ECTS-point. Der er dog den begrænsning, at du højst kan søge om tilskud til en uddannelse eller et modul, der giver op til 15 ECTS-point. Hvis en uddannelse giver flere end 15 point, så kan du evt. tage den over flere år, idet du kan søge støtte én gang for hver 12 måneder.

Hvis du søger støtte til uddannelser, der giver ECTS-point, eller til en anderkendt certificering, så kan du søge støtte til dækning af undervisningsgebyret – dog maksimalt 25.000 kroner. Efter 12 måneder kan du igen søge støtte på op til 25.000 kroner. Er din uddannelse dyrere end de 25.000 kroner, så skal du selv finde finansiering af resten af beløbet.

Tilmelding til uddannelse

Du skal først tilmelde dig den uddannelse eller det kursus/den certificering, som du søger støtte til, når din ansøgning om støtte er godkendt af Uddannelsespuljen.

Derefter skal du selv sørge for at tilmelde dig uddannelsen. Du kan vælge om du sender fakturaen for betalingen til Forsikringsforbundet på faktura@forsikringsforbundet.dk, eller om du selv betaler og efterfølgende indsender dokumentation og får refunderet støtten til deltagergebyret.

Karriere- og uddannelsesrådgivning

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få hjælp og støtte til dine uddannelsesvalg via en karriererådgivning eller uddannelsessamtale, som du booker ved at skrive til uddannelse@forsikringsforbundet.dk

Når du er klar til at søge

Du søger støtte til din drømmeuddannelse ved at udfylde og indsende den online-ansøgningsformular, som du finder her.

Held og lykke med din nye efter- eller videreuddannelse.